Årets første dag starter med 25+ grader og masser af sol

Så fik vi fejret nytår i Wellington på New Zealandsk maner, det var ganske hyggeligt dog en tam oplevelse mht. fyrværkeri… der var en enkelt raket eller to… bogstaveligt talt… ved ikke hvad årsagen til det er, men måske pga. risikoen for skovbrande eller noget i den stil.

Vi skulle sejle til sydøen tidligt om morgenen så vi røg tidligt i seng og tidligt op. Sejlturen var en lidt hård omgang, men virkelig flot og anbefalelsesværdig. Vi er nu i Marlborough, vejret er skønt og sikke en natur. Vi har lejet en villa som har vinmarker som naboer og bjerge i baghaven. Det er lige til at klare…