I får lige lidt flere billeder, mens jeg stadig er i civilisationen og der er internetforbindelse
Som I måske har set af min forrige besked dedikeret til Team Nørd så har det regnet en del. Vi nåede lige at se Franz Josef Glacier, stille og rolig gletscher. Ganske imponerende at se en gletscher ved foden af en regnskov.
Den efterfølgende dag skulle vi have set Fox Glacier, men det regnede så meget at de havde lukket vejen ind til Fox Glacier, og ikke nok med det så var hovedvejen som vi skulle videre af også lukket fordi dele af vejen var skyllet væk og det bare pga. 1,5 dags regn… Og det er den eneste vej der er på vestkysten, hvilket til tider er rart for uanset hvor vi skulle hen de sidste par dage så var det bare at følge vejen.
Den seneste uges tid har vi set nogle ufattelige smukke steder og derfor, er det også forståeligt nok at der ikke er mobil dækning eller internet, men jeg er rimelig forbavset over at der er en del byer hvor dette også er et problem. De få steder hvor de havde internet kunne man købe sig adgang, men hvis vejret var dårligt kunne man lige så godt opgive da det var satelitforbindelser. Selv her i Queenstown hvor jeg er lige pt. kan jeg mærke en meget stor forskel, ja jeg er også forvænt
Hvis ikke I allerede har været her så er det bestemt værd at overveje. Af de steder jeg har været indtil videre så er det her klart det sted på jorden som samler nogle af de flotteste scenerier, jeg bliver stadig ved med at sige nææææææh hvor er det pænt… og hold da op… waaauv…. osv. ![]()