Lidt afslapning…

Hej igen… kan ikke lige huske hvor meget jeg har fortalt, men I får lige en update på hvad vi ellers har oplevet af ting :-) De vilde vover startede med River rafting samt springe ud fra en lille klippe i en flod. Herefter skulle vi til Siberia Valley som er en ufattelig smuk dal omkranset af bjerge flere af dem med sne på toppen. Man kan ikke umiddelbart komme til dalen medmindre man går i tre dage eller flyver dertil. Vi fandt et fly og fik et lift dertil, man er jo doven… Fra dalen kan man så vandre over et bjerg for at komme til en flod hvor vi ville blive afhentet af en såkaldt jetboat, men for overhovedet at kunne komme ud af dalen skulle vi først krydse en flod med vand direkte fra gletscherne. Jep, iskoldt vand som gik os til lige op over knæene… Så af med skoene og så er det bare om at få sig et dejligt fodbad. Det var ekstremt koldt, men det gik uden at vi faldt i selv på trods af at strømmen var kraftig. Efter det var planen at vi skulle gå op over bjerget til den næste dal og denne vandretur burde tage 3 timer, men vi må have fundet en portal, en tidsmaskine eller noget lignende for vi gjorde det på lidt over 1 time og det inkl. fotopauser og hvad der ellers hører til. Nu ventede næste oplevelse så, en skør kiwi (New Zealænder) som kaptajn i en jetboat som giver den fuld gas og laver 360 graders vendinger i fuld fart bare fordi det er sjovt :-) Tess havde nu fået vænnet sig til sine daglige adrenalin kicks og dagen efter vi ankom til Queenstown ville hun lige prøve endnu en af de lokale begivenheder. Bungy jumping fra den oprindelige bro som I vil kunne se på billedet, jeg har hendes spring på video, skal nok se om jeg kan uploade det ved lejlighed. Dagen efter dette havde vi så vores næste adrenalin kick, hoppe ud fra et fly :-) Efter al den spænding er der nogle der mener man har godt af at slappe lidt af… Det gjorde vi så idag med udforskning af en grotte med såkaldte Glow Worms, jep selvlysende orme. Det er lidt som lysfiber, hver orm udstråler ca. 1 nano watt, det er 1 millardende del af en watt, det lyder ikke af meget men hvis I forestiller jer en komplet stjerneklar himmel med kraftige stjerner så ved I nogenlunde hvordan det ser ud… og man skal ikke tænke på hvad der ellers er i de grotter… Det var en af de længere historier, håber I har det godt.

1 Comment

Other Links to this Post

  1. Bungee Jumping Culture | Fun Leisure Traveling — January 14, 2010 @ 17:01

RSS feed for comments on this post. TrackBack URI

Leave a comment